Den gamle mand løfter kanten af sin hat. Han har kun ét øje.
Astrid holder vejret.
"Du ved hvem jeg er," siger han. Det er ikke et spørgsmål.
"Jeg tror det," siger hun.
"Godt. Forkert svar ville have kostet dig noget." Han henter en pibe fra sin kappe og tænder den med en finger — bare en finger, ingen ild i nærheden. "Din far er nord for Isfjorden. Han sidder ved en mands ild og tror han hedder Bjørn og aldrig har haft børn. Det er Vætternes værk — de slog ham i slaget og stjal hans erindring i stedet for hans liv, fordi erindringer er mere nærende."
Han puster røg der former sig til en ravn.
"Jeg hjælper dig ikke. Det er ikke min stil, hvad folk tror til trods. Men jeg fortæller dig: det der holder ham fanget kan løses med tre ting. En urt, et ord og et valg." Han kigger på hende med det ene øje. "Du har urten. Ordet kender du, du ved det bare ikke endnu. Valget er dit."