Den gamle mand med den slunkne hat smiler. Det er et godt smil men ikke et behageligt et. "Intelligens," siger han. "Du er den klogeste i din klan, pige. Jeg tager ikke noget fra dig. Jeg sætter bare dit potentiale i et leje, så det flyder den rigtige vej."
"Det lyder som noget man siger inden man tager noget."
"Ja," siger han. "Det gør det. Men hvad jeg tager er kun frygten. Frygten for at bruge det du kan. Urtekoner gemmer sig. De er nyttige og usynlige og de dør nyttige og usynlige. Du er noget andet, Astrid, og det ved du godt."
Han rækker hende en hånd. I håndfladen er der en rune brændt ind i skindet — frisk, stadig rød.
"Den sætter sig på din højre hånd. Den åbner låse. Alle slags."
Astrid ser på sin egen hånd. Tænker på sin far.
Giver ham hånden.
What happens next?
1 Lokis rune åbner det der er lukket — også i en mands sind