De ser på hinanden.
"Kurven," siger den forreste.
Astrid tænker. Kurven er hendes arbejde, hendes mor, hendes viden. Men det er også bare ting. Og hendes far er ikke i kurven.
"Hvad er i den, I vil have?"
"Søvnbryder," siger manden. Og det siger noget om, hvem de arbejder for — de kender urterne. De er sendt specifikt for at forhindre det der kan brydes med søvnbryder.
Astrid tager den lille birkebarkspakke frem og holder den op. "Denne?"
"Ja."
"Fint," siger hun, og giver den til dem.
Det er ikke den rigtige pakke. Den rigtige sidder syet ind i bunden af kurven. Astrid syede den derind den første morgen, fordi hun er sin mors datter og hendes mor lærte hende: gem aldrig noget vigtigt et sted man tror det er sikkert. Gem det et sted det ser ubetydelig ud.
What happens next?
1 Astrid når Ravneklanen — og sin far