"Jeg vil ikke give dig noget at drikke," siger hun. "Ikke endnu. Jeg vil fortælle dig noget og se om det gør noget ved dig."
Han venter.
"Der var en kvinde der hed Sigrid," siger Astrid. "Hun voksede op nær Limfjorden og hun var ikke god til at sy men hun var god til alt andet. Hun sang ikke godt men hun sang altid. Om vinteren sang hun for ilden. Hun sagde at ilden lyttede bedre om vinteren fordi det var koldt udenfor og den var glad for selskabet."
Hun holder pause.
Mandens hænder bevæger sig. Han kigger ned på dem igen.
"Hun fik en datter," siger Astrid. "Datteren voksede op og lærte urter. Og hendes far —" stemmen knækker lidt, men kun lidt, for Astrid har haft ti år til at øve det — "hendes far tog af sted en dag og kom ikke hjem."
Manden på stenen siger ingenting. Men hans øjne er blanke.
What happens next?
1 Manden på stenen begynder at huske