Hun tager urterne frem. De tre slags — sølvtidsel, den mørke nælde, og det tredje blad som hun nu ved hedder søvnbryder. Hun har en lille lergryde i kurven og sne at smelte. Hun laver ild med sten og tørret mos.
Han ser på hende mens hun arbejder. Ikke truende. Bare observerende.
"Du er urtekone," siger han.
"Ja."
"Hvem har sendt dig?"
"Ingen." Hun rører i gryden. "Eller måske min mor, men hun er død."
Han er stille ved det. Og så siger han noget mærkeligt: "Jeg drømmer om en kvinde. Jeg kender ikke hendes ansigt. Men jeg kender hendes stemme."
Astrid løfter ikke blikket fra gryden. "Hvad siger hun?"
"Ingenting," siger han. "Hun er bare der."
Gryden damper. Hun rækker ham den.
What happens next?
1 Han drikker — og hvad sker der så?