Kællingen sagde ingen ting om retninger. Men Astrid siger det roligt og ser på Ulfs øjne.
Ulf blinker ikke. "Vestfjorden. Ja, det giver mening. Lad os gå den vej."
Det giver ingen mening. Vestfjorden er tre dage i den forkerte retning og Ulf ved det, for han har sejlet de kyster. Og han siger det uden at tøve.
Ulf lyver.
Astrid nikker og følger med det meste af dagen. Om aftenen, mens Ulf sover, tager hun sin kurv og sin mors kniv og går nordpå.
Men nu ved hun, at hun søger noget, som nogen ikke vil have hende til at finde. Det er en slags hjælp, på sin skæve vis.
What happens next?
1 Astrid går nordpå alene — og klogere