Astrid følger den i tre dage. Vejret holder sig grå og koldt men tørt — godt vejr til at gå i. Hun sover under udstikkende klipper og spiser det hun finder undervejs: brændenælder kogt på en lille ild, et par æg fra en fuglerede i en klippespalte, det tørrede kød hun tog hjemmefra.
Den tredje dag fryser søen til hendes venstre.
Det er ikke sæson til det. Det er tidligt efterår, ikke vinter. Isen breder sig mens hun ser på det, langsomt og med et knagen som en gammel dør.
Ravnen lander på isen og venter.
Og på den anden side af den frosne sø ser Astrid en mand.
Han sidder på en sten ved bredden, stille som om han er vokset der. Han er klædt som en kriger men han sidder som en mand der har glemt, at han er det. Langt hår, uredt. En kniv ved bæltet han ikke rækker ud efter.
Astrid kender ikke det ansigt.
Men noget bag brystbenet kender det.
What happens next?
1 Gå ud på isen mod manden