Astrid sætter sig på en bænk og venter til han holder pause.
"Ulf," siger hun. "Fortæl mig om det slag, min far faldt i."
Ulf sænker hammeren. Han er en gammel mand med hænder som trærødder og øjne der aldrig løj overfor jern, selvom Astrid har set dem lyve overfor mennesker.
"Hvad er det, der er kommet i gang?" siger han.
"En kælling ved ilden sagde han lever."
Ulf er stille et øjeblik for længe. Så siger han: "Kællingen har ret. Jeg har vidst det i tre vintre. Jeg sendte bud, men budene kom ikke tilbage." Han tørrer sine hænder i et stykke skind. "Jeg tror han er nord for Isfjorden. I en klan der kalder sig Ravneklanen. De er ikke venlige mod fremmede."
Han ser på hende med de der jernærlige øjne.
"Vil du have, at jeg følger dig derop?"
What happens next?
1 Acceptér Ulfs tilbud — han kender vejen