Han fortæller hende om Vættepagten. Om Ravneklanen der for to generationer siden indgik en aftale med de vestlige vætter: de ville beskytte klanens mænd i krig, men som betaling tog de erindringerne fra dem der faldt. Ikke livet — det ville vætterne ikke tage direkte. Men erindringerne, som var det sødeste de vidste.
"Din far faldt. De tog hans hukommelse. Og nu er han klanen nyttig som en mand der kæmper men ikke spørger om andet."
"Hvordan brydes det?"
Arvid ser på hende. "Den der bandt ham skal løse ham. Det er vætternes regler. Og den der bandt din far var en kvinde fra klanen — en völva. Hun lever endnu."
Han giver hende et navn.
Og et sted.
Astrid pakker kurven, hjælper Arvid op på dækket, og lader ham gå i land mens hun selv drejer nord.
Mod den der bandt sin far. Mod det der kan løses.
Det er ikke slutningen. Det er begyndelsen på den næste del.
✦ Slutning C: Fortabt til søs — og fundet igen