Det er det de ikke regner med. Det er det der altid overrasker store mænd med spyd: at den lille kvinde løber ind imellem dem.
Hun bruger albuer og knæ og sin mors kniv fladt — ikke til at skære, til at slå. Hun er ikke en kriger men hun er hurtig og den der er hurtig bestemmer afstanden.
Tre af dem er ude af spillet inden de reagerer. Den fjerde griber hendes arm.
"Hvem sendte dig?" siger han.
"Min mor," siger Astrid, og sparker ham i knæet.
Hun er fri og løber. Ind i den mørke skov, nordpå, og hun stopper ikke før hun ikke kan høre noget bag sig mere.
The story pauses here…