Astrid lukker kassen igen — hun vil ikke have at den gamle mands befrielse opdages endnu — og gemmer sig bag et sæt opstablede årer. To mænd kommer ned. De tjekker kassen, finder den uberørt, kigger rundt i det mørke lastrum.
Den ene lyser med en fakkel. Lyset nærmer sig.
Astrid gør det eneste hun kan: hun kaster sin flaske tørret bark mod det modsatte hjørne. Lyden sender dem begge den anden vej. Hun er oppe ad stigen og over rælingen og ned på bolværket inden de vender sig.
Hun løber ind i havnens mørke.
Bag sig hører hun råb. Men hun kender nu nok: hendes far er nord for Isfjorden. Der er nogen der holder ham. Og der er en gammel mand i en kasse der ved mere end hun fik at vide.
Det er nok til at gå videre med.
The story pauses here…