"HANS!"
Lyden breder sig mellem træerne og dør. Et øjeblik er skoven helt stille.
Så sker der to ting på én gang.
Fra et sted dybt til højre — langt væk, men tydeligt — hører hun Hans' stemme. Han råber ikke sit navn. Han råber bare et ord, igen og igen, og det tager Gretel et sekund at forstå hvad det er.
Han råber: "Løb."
Og fra et sted meget tæt bag hende — så tæt at hun kan mærke luften bevæge sig — hører hun en anden lyd. Et lavt, jævnt åndedrag. Som fra nogen der har stået bag hende og ventet i lang tid.
Gretel drejer sig ikke om.
Hun løber.
The story pauses here…